Professionel rensning af fliser
Trænger dine fliser til at blive renset, og leder du i den forbindelse efter et firma, der kan sikre dig en professionel fliserensning? Så er du kommet til det helt rette sted.
Hos Alge-Bekæmpelse ApS har vi blandt andet specialiseret os i at rense fliser for alger og snavs, og det er en service, vi udfører for både private husejere og forskellige former for erhvervskunder i Juelsminde, Hedensted, Horsens og Vejle samt flere andre omkringliggende områder.
Sådan foregår vores fliserensning
Vi udfører en både skånsom og effektiv fliserensning, så vi på den måde kan sikre os, at fliserne kan holde til rensningen. Vi anvender en smudsløsner og nogle yderst effektive maskiner, som ikke forårsager noget svineri, og derudover anvender vi naturligvis udelukkende miljøvenlige produkter.
Vi anbefaler, at du efter rensningen får foretaget en imprægnering af fliserne, da du således kan nyde godt af resultatet i de næste mange år. Uden en afsluttende imprægnering vil fliserne ofte meget hurtigt blive snavsede og algebefængte igen. Det skyldes, at flisernes porer er blevet åbnet i overfladen, og det gør dem mere modtagelige over for snavs, alger, mos og lignende.